Letlæst historie om 2. verdenskrig. Otto og hans familie lever i det besatte Danmark, og sammen med sine venner prøver han at sabotere tyskerne. Til 10-13-årige, som interesserer sig for historie og har brug for lavt lixtal.
Historien er inddelt i 3 afsnit med titlerne: Besat, Spion og Sabotage. Den starter 9. april 1940 med tyskernes besættelse af Danmark. 12-årige Otto synes i starten at de tyske soldater er flinke, men efterhånden får han et andet syn på dem. Ottos far, der er sømand, går i engelsk tjeneste og kæmper mod tyskerne. Sammen med sine skolekammerater og nogle nye venner tager Otto kampen op mod tyskerne med vennetjenester og små-aktioner, men det er ikke altid nemt at vide, hvem der er venner og hvem der er fjender. Bogen har lixtal 12, kapitler med overskrifter og få tegninger. Den er en del af en nys serie "Små mellem rum", der er lavtlixede kortromaner til eleverne i 4.-7. klasse, og der er opgaver på forlagets hjemmeside.
Historien giver et fint billede af hverdagen under besættelsen og beskriver hvordan drenge som Otto spillede en rolle i frihedskampen. Det er en velskrevet historie, hvor den spændende handling fortælles i letforståeligt og enkelt sprog.
Andre letlæste serier om krigen er fx "Bjarne under besættelsen" af Jim Højberg, hvor 1.del er Tyskerne kommerBesat og "Tre i krig" af Lene Møller Jørgensen, hvor 1.del er BesatAndre letlæste serier om krigen er fx "Bjarne under besættelsen" af Jim Højberg, hvor 1.del er Tyskerne kommer og "Tre i krig" af Lene Møller Jørgensen, hvor 1.del er .