Bøger / faglitteratur

Krigens mørkeste sider


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 7. dec. 2016

af

af

Carsten Güllich-Nørby

d. 7. dec. 2016

Kom med på en uhyggelig tur til 2. verdenskrigs "mørkeste sider", hvor kvinder bl.a. klippes skaldede og tortureres i selvtægtens og hævnens ånd. Læs fx om nazisternes bordeller for mandlige kz-fanger, eller om når "handicappede børn ender på dødsgangen". For dig, som læser om 2. verdenskrig.

Denne bog er nr. 17 i serien "En verden i krig" og dækker 1940-45. Bogen er kronologisk opdelt. Her er afsnit om 1940, hvor "russere henretter tusindvis af krigsfanger i en skov". I 1941 skiller Hitler sig med "uønskede borgere" og sender handicappede børn i døden. Om 1942 er der et afsnit med overskriften: "Slavearbejdere holder gang i Det tredje Rige. Om 1943 er overskrifterne: "Krigsfanger slider sig ihjel i junglen" og "Kz-fanger bliver brugt til forsøg". For 1944 er overskrifterne: "Flygtninge oversvømmer Europa", "Bombefly lægger tyske byer i ruiner" og "Kvinder ydmyges offentligt." Overskrifterne fra afsnittet om 1945 er: "Britiske fly bomber kz-fanger" og "Tyskerne lider af sult, savn og sygdomme". Bogen har samme layout som andre bind i samme serie, og stikordsregister, billedfortegnelser, faktabokse og tidslinjer.

Endnu et velfungerende bind i en i øvrigt indbydende serie, der fungerer glimrende som en første indgang til information om 2. verdenskrig.

En lignende serie på samme niveau er "Historiens højdepunkter" fx Det 3. riges undergang.