Bøger / skønlitteratur / roman

Krigens tid


Beskrivelse


Oberst Pilfelt har erkendt krigens meningsløshed og valgt familielivet hjemme i Sorunda, men én gang til kalder Karl XII, da hans formørkede hjerne i 1718 fostrer planen om overfaldet på Norge.

Anmeldelser (5)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Gyde Neergaard

d. 18. dec. 2018

Da LWs Karolinersaga midt i 1970'erne kom på dansk, sagde en kollega: »Hvor er det skønt at gå hjem og læse en romanserie, som man bliver helt opslugt af«. Tørre tal viser, at LW i 1985 varden trediemest læste forfatter på svenske biblioteker. Han forstår da også som underholdningsforfatter i topklasse at levendegøre et dramatisk kapitel i svensk historie, som også har interesse fordanske læsere. (Store nordiske krig 1700-1720). LW er meget kritisk overfor 'heltekongen', Karl XII og understreger de forfærdelige lidelser, han påførte sine soldater og menigmand i Sverige. Hansgennemgående hovedperson er en humant tænkende, fremskridtsvenlig officer. Et vældigt persongalleri befolker denne medrivende beretning, og personlister og landkort letter overblikket. Serien haralle de ingredienser, man forventer i en stort anlagt historisk romanserie. Udgivelsen er et velkomment genoptryk ved 'Nyt Dansk Litteraturselskab', og historiske romaner er som bekendt også sageni 1990'erne.


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Susanne Munck

d. 18. dec. 2018

Bogen udgør fortsættelsen af De fire rytteres tid. Pilfelt, nu oberst, står i højere grad i centrum end i de tidligere bind, så man omsider lærer ham bedre at kende og engagerer sig i ham. Medkarolinerepokens apokalyptiske afslutning som effektfuld baggrund samler forfatteren alle de løse enkeltbilleder fra de tidligere bind, først uoverskueligt, siden - med hovedpersonens stigendeforståelse - klarere, indtil et fremragende, samlet billede af nederlagets Sverige anno 1718 toner frem, hvorefter epilogen fører os frem til 1792, hvor Lokkeduen tager sin begyndelse. Bogen måregnes for den bedste i karolinerserien - spændende, engagerende og med den bedste personskildring. Men den kan næppe læses uafhængigt af sine forgængere.


Kristeligt dagblad

d. 26. juli 1978

af

af

Niels Houkjær

d. 26. juli 1978


Fyens stiftstidende

d. 6. juni 1978

af

af

Benni Lindhardt

d. 6. juni 1978


Jyllands-posten

d. 16. juli 1978

af

af

Henning Ipsen

d. 16. juli 1978