Bøger / skønlitteratur / spænding

Krigerkongen

Del 21 af Courtney-serien

Beskrivelse


Sydafrika, 1820. Da Ralph Courtney flygter fra fængselsøen Robben Island, bliver det starten på et actionmættet eventyr tilsat skumsprøjt, slavehandlere, krigerstammer, drømmen om rigdom og kærlighed. Til voksne læsere af historiske spændingsromaner.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 24. maj 2024

af

af

Jacob Holm Krogsøe

d. 24. maj 2024

Sydafrika, 1820. Da Ralph Courtney flygter fra fængselsøen Robben Island, bliver det starten på et actionmættet eventyr tilsat skumsprøjt, slavehandlere, krigerstammer, drømmen om rigdom og kærlighed. Til voksne læsere af historiske spændingsromaner.

Wilbur Smith påbegyndte sin serie om Courtney-slægten tilbage i 1964 med Når løven jager "Krigerkongen" er bind 21 i serien. Denne gang er vi i Sydafrika i 1820, og hovedpersonen er Ralph Courtney, der i romanens indledning flygter fra fængselsøen Robben Island. Han får følgeskab af et par medfanger og en ung enke og hendes lille dreng. Ralph har en plan: At opsøge rigdomme ved en mystisk bugt. Så han får brug for et skib, og snart bliver Ralph en del af en større konflikt mellem nogle stolte krigerstammer. Men hvorfor endte Ralph på fængselsøen, og hvad sker der med drømmen om store rigdomme? Smith døde i 2021 og efterlod sig en række ufærdige manuskripter. Denne roman er færdiggjort af Tom Harper.

En velskrevet og basalt spændende roman, hvor Sydafrika og havet omkring bruges som en spektakulær kulisse for en vild og eventyrlig fortælling. En fortælling, hvor selv antihelten får lov til at blive helt, hør blot her: "Du betroede mig engang, at du havde begået nogle frygtelige ugerninger i dit liv. Nu har du chancen for at gøre noget godt. Red de mennesker. Befri dig for skyld.".

Den skønne eventyrroman Kong Salomons miner (Ved Christiane Rohde) foregår også i Afrika i 1800-tallet.