Bøger / skønlitteratur / digte

Krimsonetter


Beskrivelse


Digte i sonetform af den polske nationaldigter Mickiewicz (1798-1855). Beskriver i lyrisk form Mickiewicz rejse til Krim og hans fascination af området og dets historie.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 8. sep. 2015

af

af

Kent Skov

d. 8. sep. 2015

En eksklusiv digtsamling i sonetform om det historisk og politisk aktuelle område Krim af den polske nationaldigter Adam Mickiewicz fra første halvdel af 1800-tallet. For de seriøst lyrikinteresserede.

Mickiewicz (1798-1855) var oprindeligt fra Litauen, der på et tidspunkt var i union med Polen, men området blev annekteret af Rusland. Digtene blev til efter Mickiewicz' rejse til Krim i 1825 og udgivet året efter og beskriver i den særlige stramme, klassiske sonetform hans rejse og indtryk i det historisk interessante område blandet op med en fiktiv og kulturhistorisk stemme. Tilbage i 1888 oversatte den danske jurist Knud Berlin fem af sonetterne. Den polskkyndige cand. mag. i russisk og teolog Bent Christensen har nu oversat de resterende sonetter og udgivet denne første samlede udgave med alle 19 digte med noter og efterskrift.

Krim og dets historie er igen højaktuelt efter russernes annektering af området fra Ukraine i 2014. Digtene belyser områdets kulturhistoriske og geografiske betydning. Både Berlins og Christensens gendigtninger er formmæssigt stringente og tids- og stemningstro. Noter og efterord er bestemt nyttige i forhold til en nutidig forståelse af digtenes betydning og den historiske kontekst.

Mickiewicz' samtidige, nationaldigteren Pusjkin nyder en tilsvarende status i Rusland. Af Mickiewicz er på dansk kun kommet hovedværket Pan Tadeusz.