Bøger / faglitteratur til børn

Kronborg


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 13. aug. 2015

af

af

Lisbeth Thue Hansen

d. 13. aug. 2015

En lille fagbog der giver dig viden om Kronborg, Holger Danske og om hvordan kongerne opkrævede told og skat, når skibe sejlede gennem Øresund i gamle dage. Faglig læsning for børn fra 9 år.

Bogen fortæller historisk om de første borge i Helsingør: Flynderborg og Krogen. Krogen blev revet ned og erstattet af Kronborg slot. Du kan læse om slottets sale og væg-tapeterne, der blev hængt op, når der var fest. Du kan også læse om krige mellem Danmark og Sverige og om slaget om Kronborg. I dag besøger mange turister Kronborg og Kasematterne, hvor soldaterne boede. Bogen har mange fotografier og tegninger, der understøtter bogens brødtekst. Teksten er sat i afsnit i to spalter. Der er orddeling ved sammensatte ord, og i margin er forklaringer på svære ord og begreber. Der er en indholdsfortegnelse, stikord og links til, hvor du kan læse mere om emnet. Omslaget viser et foto af Kronborg slot med Dannebrog i top og røg fra kanoner, der netop er skudt af. Bagsiden viser et billede af den store dansesal på slottet.

Bogen lever i høj grad op til de mange andre bøger i serien, De små fagbøger. Bogens layout er lækkert og overskueligt. Det er med til at gøre teksten let at læse, fordi fotografier i høj grad understøtter teksten. Spændende og informerende fagbog om Kronborg - fra 1500-tallet og til i dag.

I 2013 kom en genfortælling af sagnet om Holger Danske, . Der findes flere ældre bøger om Kronborg.