Bøger / skønlitteratur / krimi

Kropskontakt


Beskrivelse


Krimi. Privatdetektiven Warshawski overværer et spektakulært show på en natklub, hvor en nøgen kropskunstner lader publikum dekorere sin krop - til undren og stor ophidselse. Blandt publikum er krigsveteraner og andre med forbindelse til krigen i Irak, da der sker et drab.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 7. sep. 2011

af

af

Helle Winther Olsen

d. 7. sep. 2011

Paretsky har for længst skrevet sig ind i superligaen med sine hårdkogte, samfundskritiske femikrimier. Her er hun for 14. gang på banen med sin privatdetektiv V.I. Warshawski og mætningspunktet er så langt fra nået. Henvender sig til kendere af amerikanske krimier generelt og Paretsky i særdeleshed.

Privatdetektiven Warshawski er vidne til et drab på den natklub, hun har besøgt et par gange. Kusinen arbejder der og har anbefalet et spektakulært show, hvor en kropskunstner lader sig bemale af publikum. Den dræbte kvinde Nadja har hver gang malet et billede, der ophidser en mandlig tilskuer, ligesom en anden, truende mand hver gang skribler nogle lange talrækker hen over den nøgne kropskunstners krop. Er det mon den ophidsede mand, der har dræbt den unge Nadja? Det tror politiet, mens Warshawski hyres af mandens forældre til at bevise det modsatte. Han er forhenværende soldat i Irak, og her har Nadjas elskede storesøster også mødt sin død. Der viser sig at være to parallelle spor i denne sag, som trækker grimme spor til svigt overfor de amerikanske soldater under Irak-krigen.

Læs de foregående 13 bøger i serien og oplev en glimrende udvikling og progression knyttet til både samfundet og hovedpersonen. Den hårdkogte Paretsky kan minde om Patricia Cornwell.

Den velskrivende Paretsky duer til enhver mandlig som kvindelig krimilæser, som holder af forfattere, der kan deres kram og og ikke doserer historien med for meget føleri. En bog 15 skal være velkommen.


Jyllands-posten

d. 24. okt. 2011

af

af

Lars Ole Sauerberg

d. 24. okt. 2011