Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Krumme og pigerne

Del 3 af Krummerne

Beskrivelse


Mens familien dyrker kønsrolledebat m.m., bliver Krumme lidt efter lidt forelsket i en jævnaldrende pige.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 19. dec. 2018

af

af

P. Borre Larsen (skole)

d. 19. dec. 2018

Krumme er kommet i den alder, hvor piger for ham udvikler sig fra "lede radiser" til ret tiltrækkende væsener. Krumme bliver lun på Yrsa, og vi følger udviklingen mellem de to. Der er tilsat lidt rødstrømpeteorier, konditræning, demokratisnak og skolehistorier, som virker lidt påklistrede, og hvor pointerne er gamle. Vi mangler Birkelands sædvanlige barokke komiske højdepunkter; dog er beskrivelsen af Krummes forelskelse det gode gamle. Derfor - og fordi bogen er en del af en serie, må den nok anskaffes. Pi. og dr. fra 11 år.


Bibliotekernes vurdering

d. 19. dec. 2018

af

af

Jette Andersen (børn)

d. 19. dec. 2018

Dette er den tredie bog om Krumme og hans familie. Familiens kvindelige medlemmer bliver grebet af kønsrolledebatten, og trods sabotage fra de mandlige medlemmers side, vinder de terrain. For Krumme giver det anledning til et forandret syn på Yrsa. Skildringen af hvordan det spidsnæsede dydsmønster forandrer sig til en køn pige for hans øjne, da han bliver "varm på hende", er vældig god. Bogen er måske lige knap så sjov som de forrige, men vil blive læst med glæde af alle Krumme-fans. Selvlæsning i 4. klasse.