Film / fiktion til børn / tv-serier

Krummernes jul


Beskrivelse


Familien Krumborg forbereder sig på julen. Krumme og lillebror Grunk skriver breve til Julemanden. Dem kan Julemanden ikke læse, men det kan nisserne Stella og Nova, der hjælper både ønsker og julestemningen på vej.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 12. nov. 2013

af

af

Astrid Tang

d. 12. nov. 2013

Julekalenderen i 24 afsnit fordelt på to disks er af den familievenlige slags. Godmodig hygge for børn fra 5 til 11 år og deres forældre.

Det er blevet december, hvilket kommer som en overraskelse for familien Krumborg. De går i gang med juleforberedelserne. Krumme drømmer om en hvid jul og kommer til at vædde med skolekammeraten, Hans, om at julemanden findes. Krummefar mangler penge, så julegaverne vil han selv bygge. Krummemor vil lave maden fra bunden, men brænder alt på. Storesøster Stine gider slet ikke julen og lillebror, Grunk, skriver breve til Julemanden. Brevene er skrevet på krims-krams, som julemanden slet ikke kan læse, men det kan drillenisserne Stella og Nova. Julestemningen er i bund, så Julemanden og hans familie tager hjem til Krummerne for at sætte gang i stemningen og få flere til at skrive julebreve, så det alligevel kan blive en god jul for alle.

Julekalenderen blev vist første gang i 1996 på TV2 og genudsendt i 2001. Serien er baseret på Thøger Birkelands bøger om Krummerne.

Julekalenderen er af den familievenlige og ufarlige slags, uden alt for uhyggelige skurke eller andet til at skræmme børnene. Selvom serien har en del år på bagen, virker den ikke bedaget, men snarere som et hyggeligt nostalgisk gensyn.