Bøger / faglitteratur til børn

Kul, gas og olie


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

2008

af

af

Hans Radsted

2008

Bogen er mest til undervisningsformål fra omkring 14 år. Den kan bruges til opgaveskrivning, projektopgaver og undervisning i geografi og samfundsfag.

Bogen er en del af en serie om energiformer og det nye i den er faktabokse med påstande for og imod i relation til bogens emner. Disse påstande kan danne udgangspunkt for opgavebesvarelser eller klassediskussioner. Bogen er opbygget med længere kapitler end andre bøger af typen, og det giver større mulighed for fordybelse. Siderne er opbygget med en to-spaltet tekst og med en åben typografi. Emnevalget er definition af fossile brændstoffer og deres udnyttelse, miljø og ressourcer samt omkostninger og investeringer. Teksten er støttet af velvalgte farvefotos, den er brudt af relevante citater og der er uddybende rammer med emner knyttet til bogens påstande. Der er en god ordliste, stikord og henvisninger til yderligere oplysninger, hvor de nævnte netsider har relevante annoteringer.

Der findes rigtig mange materialer om emnet, eksempelvis Neil Morris' Fossile brændstoffer fra 2006 og Nigel Saunders' og Steven Chapman's bog med samme titel fra 2005.

Et rigtig godt materiale med mange oplysninger. Det giver de nyeste oplysninger og giver en god mulighed for debat og indsigt.



Informationer og udgaver