Selvbiografi om livet som barn af en kendt forfatter, hvor man konstant må tilsidesætte sig selv, samtidigt med at man lulles ind i et medafhængighedsforhold af kunstens følelsesopslidende konsekvenser. Til interesserede i kulturliv og biografier.
Åsa Beckman vokser op i en familie, hvor hendes far, forfatteren Erik Beckmans arbejde trumfer alt. Trods kærlighed er familien præget af selvutilstrækkelighed, utroskab og misbrug, hvilket påvirker hende dybt. Som voksen bliver hun interesseret i, hvordan børn af forfattere ofte udvikler ensartede overlevelsesmekanismer. De lærer tidligt at støtte og opmuntre, og undgå at forstyrre forældrenes udfoldelser, men har svært ved selv at tage plads. Ofte forvandles de til "materiale" i forældrenes bøger og oplever at kunsten er vigtigere end livet. Beckman udforsker både sin egen barndom og andre forfatterbørn i familier som fx Mann, Lagercrantz, Ekelöf og Myrdal, og fortæller åbent om de svære sider ved at vokse op i forældrenes skygge.
Beckman fortæller overbevisende om et liv under åget af kunstens frie udfoldelse og de sår på sjælen de har givet hende. Alt imens dykker hun ned i tilsvarende livshistorier, hvilket i tilgift bringer mange spændende læsetips på bane. En dybfølt, godt skrevet og inspirerende bog at blive klog af.
Læs også den ligeså fremragende Min fars stemme om det at være barn af en skuespiller.