Forfatteren, som er Peter Brixtoftes ældste datter, fortæller her om en opvækst med en far med et alkoholmisbrug, og hvordan det har haft indflydelse på hendes liv og formet hende som menneske. For alle med alkoholmisbrug tæt inde på livet.
At leve med en forælder, der har et alkoholmisbrug, har mange konsekvenser - ikke kun mens man er barn. Forfatteren beretter her om et liv, som er dybt påvirket af de oplevelser og følelser, som et sådant misbrug giver. Som pårørende står man i mange dilemmaer og må tage svære beslutninger for ikke kun at hjælpe den, der har misbruget, men også for at beskytte sig selv og sin familie. Forfatteren er datter af Peter Brixtofte (1949-2016), som var mest kendt for sin tid som borgmester i Farum, og de fleste af bogens afsnit har titlerne "At leve" om tiden før hans død og "At dø" om tiden efter hans død.
Forfatteren lukker os ind i livet som barn af en alkoholiker og fortæller åbent og ærligt om de konsekvenser, det har haft for hendes forhold til sin far og for hendes liv og opvækst. At hendes far er en kendt person spiller også en rolle, men det forbliver sekundært.
I 2017 udkom Hemmeligheder for PigeJeg tog en anden vej, hvor Lotus Turell også fortæller om en opvækst med en kendt far og alkohol, og i Jeg tog en anden vej fortæller skuespilleren Allan Olsen om sin kamp med alkoholI 2017 udkom Hemmeligheder for Pige, hvor Lotus Turell også fortæller om en opvækst med en kendt far og alkohol, og i fortæller skuespilleren Allan Olsen om sin kamp med alkohol.