Sæsonens bedste, mest gennemarbejdede og mest omtalte danske film er Kundskabens træ af Nils Malmros. En lærer ved Århus katedralskole, hvor en del af optagelserne fandt sted, har i denne bogbeskrevet hvordan en film bliver til ud fra dette nærliggende og spændende eksempel, som formodentlig også kommer i 16 mm, så filmen kan bruges i skolernes filmundervisning. Bogen handler omfilmens økonomi, planlægning, drejebog, manuskript, teknik, skuespillere, instruktion, lys lyd, fotografering, klipning og mixning - det er ret elementære afsnit, der kan bruges i filmundervisning.Desuden er der et godt interview med Malmros og en meget fin og grundig analyse af Kundskabens træ. Filmens still- fotograf Torben Stroyer har bidraget med fremragende billeder både af optagelserneog af teknikken, og hans illustrationer tilfører det måske velkendte stof nye værdier. Omslaget i farver gengiver filmplakaten. Det er en indbydende bog for dem, der ønsker at uddybe oplevelsen afKundskabens træ, forfilmundervisere og for alm. filminteresserede, der kan bruge en kortfattet, velillustreret pædagogisk indførsel i det komplicerede arbejde bag film. P.S. Bogen er aktuel, menindbinding er helt nødvendig, da ryggen ellers straks falder af den pænt trykte bog.