Spil / computerspil

Kung Zhu


Beskrivelse


Platformspil. Kung Zhu krigerne har sværget at ville beskytte Zhu'ernes klenodier, men nu er de blevet stjålet. Du tager rollen som en af de modige kamp-hamstere og tager kapmen op. Lær de forskellige kamp-kombinationer for at besejre fjenden. Når du er færdig med banerne kan du genspille dem med andre figurer. Spil mod en af dine venner i multiplayer-mode.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 15. nov. 2010

af

af

Finn Wraae Poulsen

d. 15. nov. 2010

Nintendo DS. Platformspil. Spillet bygger på legetøjskonceptet ZhuZhu pet toys, hvor hovedpersonerne er kamphamstere i kriger-outfit. Spillet henvender sig til børn fra ca. 6 år. PEGI-rating på 7 med overflødigt ikon for vold. Spillet er på engelsk.

Fjenden i spillet har stjålet nogle værdifulde klenodier fra Zhu, og har også fanget alle Zhu-krigerne. Det gælder derfor om at tilbageerobre klenodierne og at befri krigerne. Spillet er et ret traditionelt, sidescrollende platformspil, hvor man starter med at vælge den Zhu Zhu hamster-karakter man ønsker at spille, og hvilket udstyr/våben han skal spille med. Til en start er der kun en figur og en type udstyr låst op, de øvrige er fanget af fjenden, men efterhånden som man gennemfører de enkelte baner kommer flere til. Spillet spilles hovedsagelig med spillets kontroltaster og styluspennen anvendes kun til at angive hvilken oplåst bane man ønsker at spille. Undervejs kan man lære at lave specielle combos for at få fat i de blå "Chi Orbs" kugler i spillet. I slutningen af de enkelte baner skal man angribe et flag for at vinde. I multiplayer kan 2 konsoller spille mod hinanden via trådløs overførsel.

Ben 10 er et andet lignende mediekoncept, som har fundet vej til platformen i form af et platformspil.

Et lidt traditionelt platformspil, som ikke skiller sig afgørende ud fra mængden. Fans af Zhu Zhu hamsterne vil dog fint kunne hygge sig med spillet en tid. Spillet er på engelsk, men der er ikke overvældende megen dialog i spillet, og sproget vil ikke være en stor barriere for målgruppen.



Informationer og udgaver