Kunsten at græde i kor

En grotesk roman om en særpræget sønderjysk købmandsfamilie i 1960'erne fortalt af den 11-årige søn. Han beundrer sin far med stor loyalitet, selv om faderen lider af "psykiske nerver", ofte tæver ham og ligger på sofaen med storesøster Sanne, hvad der gør hende til et nervevrag. Men drengen og hans far gør sig godt bemærket ved begravelser. Faderen holder smukke gravtaler, og drengen kan et trick med at fremkalde tårer i sine store barneøjne. Det giver respekt, flere kunder i butikken og social fremgang for faderen. Men så bliver der for længe mellem de passende begravelser, og drengen og Sanne begynder at lave dødslister og hjælper nogle med at dø, så sorgen kan rulle, og faderen kan rulle sig ud. Sanne bliver tvangsindlagt, men drengen befrier hende, kører hende bort fra Augustenborg på en trillebør - men alligevel går det ret skævt for den lille familie. Det er en grum, sort humoristisk historie skrevet med sans for absurde scener af den erfarne dramatiker, der i 1999 debuterede som romanforfatter med Ingen grund til overdramatisering. Jeg synes, at det er en ret original historie fortalt af drengen med en sjælden blanding af barnlig naivitet, følsomhed og brutalitet. Også omslaget er godt, så jeg tror, den bliver efterspurgt.

Læs hele vurderingen

I den indremissionske, sønderjyske familie har de en usædvanlig form for lørdagshygge. De synger slagere, tyske som danske, og de slutter af med sange, der er så sentimentale, at de alle græder. De ka...

Læs anmeldelse