Bøger / skønlitteratur / roman

Kunsten at gribe livet


Beskrivelse


Baseball er baggrunden for en historie om selv at kunne styre sit liv, se muligheder og kæmpe sig igennem - en søgen efter identitet. Henry er det unge baseballtalent, der bliver voksen ved at lære at fejle.

Anmeldelser (4)


Bibliotekernes vurdering

d. 11. sep. 2012

af

af

Beth Høst

d. 11. sep. 2012

Bogen er til dem, der hver bogsæson gerne vil være på forkant og kende de nye bemærkelsesværdige udgivelser, men den er også ganske enkelt til læsere, der kan lide en næsten gammeldags god historie. Og dem er der jo heldigvis mange af.

Forfatteren er amerikaner, debutant, og der er begejstrede anmeldelser både i England og USA. Bogens overordnede tematiske baggrund er baseball, men man kan som aldeles analfabet omkring dette spil sagtens lade sig charmere af historien. Vi befinder os ved et lille provinsuniversitet ved Lake Michigan, hertil kommer Henry, en bondedreng, der har et næsten overjordisk talent for spillet. Omkring ham møder vi fx hans værelseskammerat, den indtagende Owen, træneren og holdkammeraterne. Parallelt med baseballplottet hører vi om Rektor, en flot mand i 60'erne og en oprørsk datter, han nærmest ved en tilfældighed blev enlig far til, han oplever en sen og overraskende kærlighed. Foruden baseball-udviklingshistorien, (hvad er geniets pris for at fejle en enkelt gang?), er bogen spækket med litterære ordspil og referencer, bl.a. fordi universitetet har Herman Melville som ikon.

Af historier fra universitetsmiljøet (campus-romaner) kunne jeg nævne Russo: Åndernes rige, 2011, og fra den britiske side: David Lodges bøger. Aktuelt er Eugenides: Bryllupsintrigen et bud.

Selvom man som baseball-uvidende nok har svært ved at fornemme spillet som homeriske kampe (isolerede dyster), så er det en underholdende og sympatisk historie med gode figurer.


Jyllands-posten

d. 27. sep. 2012

af

af

Lars Ole Sauerberg

d. 27. sep. 2012


Berlingske tidende

d. 6. okt. 2012

af

af

Kristoffer Zøllner

d. 6. okt. 2012