Bøger / faglitteratur

Kunsten at kommunikere


Beskrivelse


Om at lytte med mindfulness og at give udtryk for sit mest autentiske selv.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 13. nov. 2013

af

af

Grethe Lorentzen

d. 13. nov. 2013

Til læsere af mindfulness bøger, som her får enkle buddhistiske råd om dyb lytning og kærlig tale, der gavner kommunikationen med en selv og andre.

Thich Nhat Hanh (TNH) er buddhistisk munk og læremester og regnes for den mest indflydelsesrige buddhist i vesten næst efter Dalai Lama. TNH har udgivet en lang række bøger om bla. mindfulness, meditation og konfliktløsning, hvoraf mange er oversat. Her handler det om god kommunikation med sig selv og de andre, og TNH ser kommunikation som en kilde til enten næring eller forgiftning af følelser og sind. Det er enkle råd, han her giver om at være til stede i samtalen, lytte dybt til den anden og sig selv, acceptere egne og andres følelser og udøve medfølende kommunikation, tale ret, kærligt og sandt. TNH giver god vejledning i, hvordan man kan øve sig i disse enkle, men svære praksisser og giver eksempler fra sit arbejde med familier, par og politisk konfliktløsning.

TNH har enkle budskaber og redskaber, som ligner Eckhart Tolles i Nuets kraft : nøgle til spirituel frigørelse og Lev i nuets kraft : meditationer og øvelser. Der udkommer mange bøger om mindfulness, fx Fra krise til kærlighed : mindfulness når livet er svært.

TNH's enkle buddhistiske råd om mindful lytning og tale er især anvendelig i den daglige omgang med familie, venner og kolleger, og til de læsere, som bare gerne vil have enkle råd, der virker, uden at sætte sig ind i buddhistisk tankegang.


Pædagogisk psykologisk tidsskrift

Årg. 51, nr. 4 (2014)

af

af

Birte Kvist

Årg. 51, nr. 4 (2014)