Bøger / skønlitteratur / roman

Kuppet


Beskrivelse


Da Freddie Jackson forlader fængslet, starter hans kriminelle karriere for alvor. Sammen med fætteren Jimmy får han mere og mere magt i den kriminelle underverden, men deres forskelligheder viser sig snart at skabe splid imellem dem.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 23. sep. 2016

af

af

Rikke Bruun

d. 23. sep. 2016

Freddie og Jimmy Jackson får mere og mere magt i den engelske underverden, og snart styrer de alt fra bordeller til narko, men familielivet er straks mere kompliceret.

Freddie Jackson er en mand med en plan. Da han sad inde, fik han gode kontakter til dem, der virkelig betyder noget i den engelske underverden, og nu skal det hele omsættes til en fed karriere. Hjemme venter Jackie med deres tre børn og sin store kærlighed til den troløse Freddie, men familielivet bliver ikke, som hun havde ventet. Freddies fætter Jimmy hopper med på Freddies vogn, men snart er det Jimmy, der har fat i den lange ende, og som styrer deres forretninger - Noget der virkelig ikke passer Freddie. Jimmy er blevet gift med Jackies lillesøster Maggie, og sammen formår de to at opbygge et dejligt liv med styr på pengene, i modsætning til den fordrukne og jaloux Jackie og den voldelige Freddie, der aldrig formår at slippe samfundets bund.

Bogen er et voldsomt familiedrama, hvor man virkelig kommer ind under huden på en forbryderfamilie med alle deres op- og nedture og de dynamikker, der er på spil i en familie fra samfundets bund.

Der findes flere bøger om bander og organiseret kriminalitet som fx Fars pige fra Sydafrika, men de er oftest fortalt fra de godes side. Nærværende bog kommer helt tæt på en bandefamilie indefra.