Kuren

Dette seneste stykke i Erling Jepsens lange produktion er blevet til på den måde, at forfatteren har lavet nogle nøglescener, som skuespillere og instruktør så har improviseret over, hvorefter det hele er blevet gennemskrevet igen. Det har åbenbart fungeret godt, for stykket er meget effektivt teater, knapt og præcist, med mange gode replikker og sans for, hvad en sekvens kan bære, og hvor og hvordan den skal slutte. Som det jo for resten er Jepsens kendemærke. Stykkets handling udspilles på et mystisk kurhotel på en ø i Vesterhavet, halvt realistisk, halvt surrealistisk eller symbolfyldt, f.eks. med et forunderligt rum, hvor en fascistisk, liderlig kæmpekanin levendegør de fortrængninger, der skal bearbejdes for at gøre livet helt. Hovedpersonen er karrierekvinden Irene, der, må vi tro, gennem kærlighed får helet det, hun har sat til ved at være endimensionel i sin konkurrencementalitet. Modsat hende findes Jytte, hvis univers er amerikanske soapoperas, som hun er flygtet ind i og bliver i, til hun går til grunde. At en form for kærlighedskabale går op, skyldes en slags holbergsk tjenerpar, det er jo teater. Kort perspektiverende og fortolkende forord af Pernille Bøg. Anvendelig som Jepsens tidligere udgivelser på forlaget.

Læs hele vurderingen