Film / fiktion til børn / børnefilm

Kurt blir grusom


Beskrivelse


Kurt kører gaffeltruck og elsker jobbet, men får et anfald af mindreværd, da modelægen Dr. Petter bliver hans nabo. Sammen med sønnen Bud prøver Kurt først at bluffe sig til et lægejob, men da det glipper, vil han være millionær. Og det bliver Kurt. En grusom millionær.

Anmeldelser (6)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. jan. 2010

af

af

Ulrich Breuning

d. 18. jan. 2010

Kurt blir grusom er en norsk, computeranimeret familiefilm, hvor far er truckfører med lavthængende selvværd, kone, to teenagebørn og efternøleren Bud på tre år. Men titlen mere end antyder, at filmen mestendels er for noget større børn. Kurts meritter er i det hele taget en larmende studie i social rang og mobilitet med moralen, at en skomager og en truckfører skal blive ved henholdsvis sin læst og sin gaffeltruck. Og den gamle smøre - samt ordvalg, effekter og problemstillinger i øvrigt - er og bliver en lektie for et lettere bedaget publikum.

Kurt gør det at køre gaffeltruck til en kunstart, men han får et akut anfald af mindreværd, da modelægen Dr. Petter med personsøger og pengepungen på plads bliver hans nabo. Sammen med sønnen Bud prøver Kurt først at bluffe sig til et lægejob, men da det glipper, vil Kurt være millionær. Og det bliver han. Men det er en farlig ting, og Kurt bliver i sin nyerhvervede rigdom noget så grusom. Men ender alligevel lykkeligt på gaffeltrucken igen.

I sit forsøg på at finde en billig animationsteknik, der næsten kan hamle op med de amerikanske forbilleder på 3D-området, og i sin iver for at være grænseoverskridende fræk og pågående, kan Kurt blir grusom minde lidt om Terkel i knibe. Uden dog på nogen måde at eje dennes gnistrende originalitet.

Det er sjældent at se en film, der så decideret er et fejlskud. Persongalleriet er gennemført usympatisk, plottet totalt ulogisk, vittighederne umorsomme og moralen er forældet.


Jyllands-posten

d. 19. juni 2009

af

af

Nanna Frank Rasmussen

d. 19. juni 2009


Berlingske tidende

d. 19. juni 2009

af

af

Iben Albinus Sabroe

d. 19. juni 2009


Weekendavisen

d. 19. juni 2009

af

af

Bo Green Jensen

d. 19. juni 2009


Information

d. 19. juni 2009

af

af

Jonas Varsted Kirkegaard

d. 19. juni 2009