Bøger / skønlitteratur til børn / science fiction

Kurt Komet & Rex - Monsterplaneten


Beskrivelse


Kurt Komet flyver ude i rummet i sit lille rumskib med pakker til beboere i hele universet. En dag skal han aflevere nogle pakker til Monsterplaneten. Mon det kan blive farligt? Graphic novel for børn i alderen 7-10 år.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 5. jan. 2024

af

af

Morten Halskov Jensen

d. 5. jan. 2024

Kurt Komet flyver ude i rummet i sit lille rumskib med pakker til beboere i hele universet. En dag skal han aflevere nogle pakker til Monsterplaneten. Mon det kan blive farligt? Graphic novel for børn i alderen 7-10 år.

Kurt Komet er en dreng, der har verdens bedste job. Han flyver rundt i sit lille rumskib og afleverer pakker til adresser i hele universet. Kurt er ikke alene i rumskibet. Han har Rex med, en talende pølseformet robot-hund. Selv om de allerede har afleveret 11 pakker i dag, så er arbejdsdagen slet ikke færdig. De bliver nemlig sendt afsted med ikke mindre end 6 pakker, der skal leveres til forskellige adresser på planeten Gamle Glubske, der også er kendt som Monsterplaneten. Kan det blive farligt? Eller er Monsterplaneten så fredelig som den umiddelbar forekommer? På turen rundt med pakker møder Kurt Komet og Rex mange forskellige sære væsner og havner snart i et dramatisk eventyr. Tegneserie i farver.

En sjov, dramatisk og underholdende tegneserie med et sejt science fiction plot. Tegnestilen er unik og helt sin egen. Du kan ikke undgå at holde af Kurt og Rex. Tegningerne er i en enkel sirlig streg, teksten i taleboblerne er tydelig og let at læse og farverne er holdt i afdæmpede pastelfarver, der giver en helt særlig science fiction stemning.

En anden science fiction tegneserie kunne være Den første kat i rummet åd pizza.