Endnu et Splint & Co. album af Franquin, dette helt fra 1957, hvad man kan aflæse i mode og biler. Derimod ikke specielt i historien, der spinder en kolossal lang forfølgelseshistorie islapstick-lignende stil over et tyveri, begået af en bande, hvis ene medlem er udstyret med en naturtro Kvikmaske. Jeg har ikke bedømt denne serie før og skal generelt bemærke, at jeg finderhandlingen overfladisk, personkarakteristikken firkantet og tegnestilen hæderlig, men ikke andet end hvad man kan kalde solidt håndværk. Altså en ren spændingsserie, som er glemt i samme øjeblikhæftet er lagt væk. Hæftet har desuden en kort Spiril-historie om dyrefangeren Bring M. Backalive, der må renoncere på at bringe en levende spiril-unge med tilbage til den såkaldte civilisation.Man tænke sig hvordan! Tegneseriernes Hvem-hvad-hvor kalder Franquin den frustrerede stils mester! Det forstår jeg ikke, derimod bliver jeg selv frustreret over disse efterhånden endeløse seriermed deres skabeloner af handling ogpersoner, deres mangel på udvikling og ægte fantasi, deres pseudo-verden og kønsløshed. Børnene læser dem - fordi de ikke har andet at tage sig til; fordi de haret enormt behov for eskapisme i dagens barske Danmark!.