En lærer på entomologisk ekskursion opsnappes af befolkningen i en ussel strandlandsby. Han anbringes som fange i et hus dybt nedsunket i et sandhul. Sammen med en ung enke er det hans arbejde natten igennem at øse det nedfygende sand op i spande, der køres væk i nattens løb. Kun herved kan det undgås, at husene i klitrækken aldeles bliver væk i sandet. Bogen igennem følges bevægelserne i hans sind fra opbragthed og oprørskhed over sin urimelige skæbne via et mislykket flugtforsøg til fuldstændig passivitet og accepteren af sin nye tilværelses vilkår. Det er en fascinerende fabel om identitetsproblemet, om selve livsdriftens sejr over illusionen om jegets stabilitet, om tilværelsens tilsyneladende målrettethed som et blændværk. Så bøjeligt, så usselt og så stort er mennesket, at det overlever de utroligste omskiftelser uden at miste sin forstand.