Bøger / skønlitteratur til børn / krimi

Kvinden uden navn


Beskrivelse


Krimi. Frida og Karl fra "Det Hemmelige Detektivbureau" har fået en ny henvendelse. Denne gang fører sporet til Østerstranden, hvor de skal finde "kvinden uden navn". Hvad går det hele ud på, og hvem står bag de mystiske beskeder?

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 28. okt. 2019

af

af

Janne Møller Nielsen

d. 28. okt. 2019

Frida og Karl har dannet "Det Hemmelige Detektivbureau" og venter spændt på deres første sag. To bind i en ny serie for 9-11-årige.

Da Frida og Karl i et skoleprojekt får til opgave at lave en forretning med tilhørende hjemmeside, danner de et detektivbureau. Det er smart, at folk kan henvende sig anonymt via hjemmesiden, for på den måde finder de slet ikke ud af, at det er to børn, der står bag. Snart har Frida og Karl fået deres første henvendelse fra en anonym, der mener, at der kan være begået et mord i piratfiskenes bassin i byens akvarium. I 2. bind modtager Frida og Karl på ny et tip. Denne gang starter sporet på Østerstranden, hvor de skal finde en mystisk kvinde uden navn. Bøgerne har lix 21 og er skrevet med korte linjer og luft på siderne. Teksten er illustreret, og alle sider er forsynet med fodspor, fingeraftryk og forstørrelsesglas med sidetal.

Spændende bøger, der med omslag og sideudsmykning tydeligt signalerer detektiv- og krimigenre. Det kan let blive utroværdigt, når børn optræder i rollen som detektiver, men her er det løst smart med hjemmesiden, som henvendelserne sker igennem. Handlingen i bind 1 fortsættes direkte i bind 2, så bøgerne skal læses i sammenhæng, ligesom bind 2 lægger op til fortsættelse.

Serien "LasseMajas detektivbureau" handler også om to børn, der opklarer sager i en lille by - se fx Diamantmysteriet. De er dog længere og kan læses uafhængigt af hinanden.