Kvindens genmæle

Som et tiltrængt modstykke til de mange bøger, som ser kvindekampens begyndelse omkring 1970, kommer her en forfatter, hvis historieopfattelse bunder i solide studier, og hvis personligeerfaringer rækker tilbage til før 1920. Hvilket ikke indebærer, at hendes visioner er stækkede af besindighed, for sådan er Elin Appel ikke. Hun opfatter os som på vej tilbage til det matriarkat,hun finder i oldtidens Norden, når hun forlader den hidtil gældende maskuline fortolkning af Eddaerne. Den kristne kirke, fra Paulus over Luther til Grundtvig, ser hun som én lang, bevidstundertrykkelse af kvinderne, og hun har med baggrund i sin barndom og ungdom i højskolerne et voldsomt opgør med Grundtvigs kvindesyn - det mest personlige afsnit. Bogen konkluderer i en tese om,at det væsentlige er opfattelsen af barnets tilhørsforhold. I første periode var det moderens, i anden faderens, nu efter indførelsen af fri abort igen moderens. Hvis vi ikke når frem til, atbarnet betragtes som et selvstændigtvæsen fra det øjeblik, de to celler forenes, er vi på vej over i et nyt matriarkat med deraf følgende undertrykkelse af manden, mens målet burde være de to kønsligestilling. - Til tider vanskelig at følge, bl.a. p.g.a. fremmedord, som ikke forklares, men en meget interessant synsvinkel, som givet bør være repræsenteret i bibliotekerne.

Læs hele vurderingen