Bøger / faglitteratur / kronikker

Kvindeportrætter


Beskrivelse


Udvalg af Karin Michaëlis' kronikker, der portrætterer 13 markante kvindeskikkelser.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 9. apr. 2014

af

af

Anny Skov Madsen

d. 9. apr. 2014

Karin Michaëlis havde et særligt talent for portrætjournalistik af tidens store kvinder, og hvordan de på forskellig vis taklede kvinderollen. For alle, der kan lide at læse essays og biografier om kvinder.

Karin Michaëlis (1872-1950) var især kendt for romanen Den farlige alder, 1910, som blev oversat til flere sprog. Hun beskrev kvindens særlige dilemmaer, og senere blev hun optaget af børns vilkår. Dette udvalg af kvindeportrætter har ikke været udgivet tidligere, kun i dagbladet "Politiken" og tysksprogede dagblade. Af de mest kendte kan nævnes Amalie Skram, Agnes Henningsen, Betty Nansen, Selma Lagerlöf, Emma Goldman, Karoline Bjørnson (gift med Bjørnstjerne Bjørnson) og Suzannah Ibsen (gift med Henrik Ibsen). Desuden er der et portræt af hendes mor, Nielsine Brøndum. Fornem journalistik, der hurtigt kommer til centrale pointer, skrevet med indsigt og nærvær. Der er forord af Karen Klitgaard Povlsen og udførlige oplysninger og noter om de enkelte personer.

Merete von Eyben har i Det farlige liv skrevet om K. Michaëlis' liv og værk. De tålte mosten er en præsentation af 39 banebrydende kvindelige journalister.

I udvalget møder vi et bredt spektrum af mellemkrigstidens markante kvindeskikkelser, der her er mesterligt portrætteret af én af tidens kendte forfattere, Karin Michaëlis. Hun evnede som få i en eksemplarisk kort form at skrive et facetteret portræt frem med et særligt blik for den enkeltes personlighed, rolle, relationer og talenter.