Ud fra interviews med arbejderkvinder, der har deltaget i arbejdskampe og faglig organisering i USA, Italien, Portugal, England, Frankrig og Danmark beskrives kvinders undertrykkelse ogstrejker i disse lande. Der er en fin balance mellem interviews, referater af strejkers forløb og analyse. Kvindernes udtalelser viser deres udvikling fra et stadium, hvor de gav udtryk for»gulvets« synspunkt til aktiv deltagelse i arbejdskampe, skønt deres private forhold sætter mange hindringer i vejen: børnepasningsproblemer, konflikter og ofte brud med mændene. Tidsmæssigtspænder bogen fra 2. verdenskrig til nu, med størst vægt på det aktuelle stof: LIP, plattekonflikterne, de mange rengøringsstrejker. Et generelt træk er den stærke solidaritet mellemkvindebevægelsen og kvindernes faglige organisationer under strejkerne. Denne første samlede fremstilling af kvinders arbejdskampe er blevet en spændende bog. Den er skrevet og redigeret af 10kvinder. Læsbarheden er varierende, men stort set erden letlæst. Litteraturlister efter nogle kapitler. Farvestrålende omslag af Anne Marie Steen Petersen, de sort/hvide fotos i teksten er derimodsmå og ofte ret utydelige.