Kvinder

Charles Bukowski, der døde for et årstid siden, er gennem tiden ofte blevet sammenlignet med forfattere som Henry Miller og Jack Kerouac, og sammenligningen holder da også godt stik, hvis manser Bukowskis antihelt Henry Chinaski som forfatteren i koket forklædning. Chinaski er et svin, men et følsomt svin, der drikker og horer i ét væk og gennemgående undrer sig over sig selv,diskuterer med sit puritanske jeg, funderer over hvad alle de skønne damer dog vil med en grim, fordrukken, halvgammel stodder som ham. Men Chinaski har jo noget: Han HAR sin gode, klare, poetiskeøjeblikke. Han ER indimellem, når han ikke er fuld eller fuldesyg, en god og nænsom elsker. Han skriver godt. Og i den foreliggende bog kommer de til ham, kvinderne. Lader sig bruge, går igen ellervender tilbage for at lave scener, når de finder Chinaski med en ny dulle. En bog der kronologisk følger op, hvor Al magt til ekstrabudene (1981) og Alt forefaldende arbejde (1983) holder op:Chinaski / Bukowski - nu 55 år- arbejder ikke længere, men kan leve af at skrive og tage rundt og læse op. En roman, der følger sin hovedperson manegen rundt uden at lægge fingrene imellem, somindeholder mange detaljer, både om køns- og druklivet. Men en munter roman, som i sin indstilling konkluderer, at livet ikke er det værste man har, når blot man har flasken klar.

Læs hele vurderingen