Bogen hører til serien "Historisk bibliotek". Den giver dig et indblik i tiden, da kvinderne fik valgret. For interesserede fra 7. klasse der vil skrive om demokrati og valgret i Danmark.
Tematisk historiebog hvor omslaget viser et foto fra 1915, hvor danske kvinder, med fanen forrest, går i optog mod Amalienborg. Bogen indeholder mange fotos fra tiden omkring grundloven i 1849 og frem til i dag. Sidste opslag sidestiller et foto fra 1915 af et kvindeoptog med Danmarks første kvindelige statsminister Helle Thorning-Schmidt, der præsenterer sin regering i 2011. I tekst fortæller bogen om tiden, hvor man diskuterede kvinders evner frem for mandens, til kvinderne fik valgret i juni 1915. Bogen beskriver kvinder, der markerede sig fx. den første kvindelige akademiker i Danmark, samt Mathilde Fibiger der var yderst aktiv i debatten.
De mange fotos understøtter læsningen af de teksttunge opslag, hvor brødteksten virker kompakt. Der er indsat faktabokse i margin, ligesom der er indsat to kildeopslag om tvangsfodring af en kvindesagsforkæmper samt et udskrift fra kommunalvalget i 1909. Flere steder er teksten utydelig at læse, da den er sat på billedet, hvilket ikke er optimalt.
Slaget på Fælleden, Systemskiftet 1901, Kvinders valgretFolket styrer har et afsnit om emnet ligesom Folket styrer er en grundbog om demokrati i DanmarkSlaget på Fælleden, Systemskiftet 1901, Kvinders valgret har et afsnit om emnet ligesom er en grundbog om demokrati i Danmark.