Underholdende historie, som kan læses selvstændigt af børn fra ca. 9 år. Bogen indgår i serien Dingo. Gul, som henvender sig til elever på 3. klassetrin.
Dette er 8. bog i den velkendte serie Svend Svovls bedrifter om hittebarnet Svend, der er god til at tage fat, men også kan fange vampyrer, varulve og andre uhyggelige væsner. I denne bog er Svend til byfest, hvor tryllekunstneren Magiko ved hjælp af tryllestøv kan forvandle ting. Svend får tryllestøv på sig og pludselig er han væk. Tilbage er kun en frø. Sprogligt er historien både ironisk og lidt grotesk, hvilket passer godt til Lars Petersens ironiske og lidt groteske tegninger. Som samtidig også appellerer til de mange læsere, som er vilde med Einspors andre bøger.
Bogen er en god fortsættelse af serien om Svend Svovl og samtidig en god appetitvækker til Einspors lidt sværere, men meget underholdende, serie Doktor Skræk og de gale.
Endnu en god bog om Svend Svovl.