Serien om Totter, som startede blandt balletbørn i På spring, 1-2 (86/50) og fortsattes på kostskole med Kom så. Totter (89/04) er nu nået til skoleskibet Georg Stage, hvor Totter, nu 17 år,er elev. Kvaliteten er stadig den samme vel-researchede, tillige med kunstnermiljøerne, hvortil kommer en mængde om sejlskibe, sejlads, vind og vejr samt idelige kærlighedsspændinger. Der er nemligbåde piger og drenge ombord, og Totter drages skiftevis mod den modne og målbevidste 21-årige Sannekat og den jævnaldrende Maria, der ligesom Totter kommer fra balletskolen. Udvikling er et afnøgleordene i romanen: venskaber, kærlighed mod & udholdenhed sættes på hårde prøver, ligesom løsrivelsen mellem Totter og hans mor fortsætter. Der lægges op til en fortsættelse, hvor Totter sammenmed sin nye musikalske ven, skotten Jimmie, skal på opdagelse i musikkens verden. På trods af de utroligt forskelligartede bestanddele er der alligevel tale om en helstøbt roman, som dels henvendersig til dem, der harlæst de forrige bind, dels til læsere af udviklingsromaner om unge. Formidling af den slags serier er langt fra uproblematisk i et folkebibliotek, men så meget des mere enudfordring. Opsætning og typografi er uændret, omslaget er i en tredje stil, nemlig Thormod Kiddes dygtige, men lidt utidssvarende; sammen med titlen signalerer den sejlskib og kærlighed, hvilketjo dækker, men stilen vil ikke indfange nye læsere. Bagsideteksten dækker godt.