Bøger / skønlitteratur til børn / roman


Beskrivelse


Den 15-årige Anna er kærester med Johan. Hun overvejer om hun skal gå i seng med ham, men en spændende ung mand på flugt fra tyskerne, får Anna til at overveje om hun overhovedet skal være kærester med Johan.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 25. apr. 2016

af

af

Henriette Camilla Jensen

d. 25. apr. 2016

Ungdomsbog om ungdomslivet under 2. Verdenskrig. Anna er kæreste med Johan og overvejer om hun skal gå i seng med ham, men en spændende ung mand på flugt fra tyskerne, får Anna til at overveje om hun overhovedet skal være kæreste med Johan. Fra 13 år.

Bogen handler om 15-årige Anna og hendes hverdag under 2. verdenskrig. Hun bor i en lille lejlighed sammen med sin mor og far samt sin storesøster Vita. Hun går i skole og ønsker sig en uddannelse og en fremtid. Hun er kæreste med Johan og overvejer meget om hun skal gå i seng med ham, men hun er frygtelig bange for at blive gravid ligesom sin storesøster Lisa. En dag hjælper Anna en ung mand, som er på flugt fra tyskerne, og derefter tænker hun rigtig meget på den unge mand. Historien handler både om besættelsestiden (jøder, luftalarm, sabotage), samt om ungdomstiden (Annas forhold til veninder, kærester og forældre).

En fin beskrivelse af hverdagen under krigen, set fra en ung piges synsvinkel. Kærlighedshistorien om Anna og Johan er godt beskrevet, og læseren vil kunne genkende dilemmaet, som nemt kan overføres til nutiden.

Hvis man vil læse andre romaner om 2. verdenskrig, så er serien "Henderson's boys" af Robert Muchamore god, fx FlugtenForræderen. I Forræderen af Gudrun Pausewang følger vi også en pige, som hjælper en på flugtHvis man vil læse andre romaner om 2. verdenskrig, så er serien "Henderson's boys" af Robert Muchamore god, fx Flugten. I af Gudrun Pausewang følger vi også en pige, som hjælper en på flugt.