Bøger / faglitteratur / udstillingskataloger

L.A. Ring - på kanten af verden


Beskrivelse


Udgivet i forbindelse med udstillinger på Statens Museum for Kunst 2.9.2006-7.1.2007 og på Randers Kunstmuseum 26.1.-29.4.2007.

Om L.A. Ring (1854-1933) som en vigtig overgangsfigur mellem romantik og modernisme, og om de centrale emner og motivtyper i Rings kunst.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

2006

af

af

Lise Widding

2006

Siden den sidste større Ring-udstilling på Ordrupgaard i 1984 har opfattelsen af hans kunst ændret sig, så hans malerier snarere er blevet fortolket som symbolske udsagn end som realistiske billeder af virkeligheden. Den aktuelle, forskningsbaserede Ring-udstilling på Statens Museum for Kunst og det tilhørende katalog tager afsæt i dette syn på Ring som en vigtig overgangsfigur mellem romantik og modernisme. Katalogets hovedforfatter er Peter Nørgaard Larsen, som har bygget sin tekst op omkring de centrale emner og motivtyper i Rings kunst. Efter et indledende afsnit om opvæksten og de formative år er det emner som døden, intimitet og nærvær i familielivet, stemningslandskabet og tærskelmotivet. Hans nuancerede tekst viser, i hvor høj grad Rings værker er åbne for forskellige fortolkninger. Han undgår dog selv at lægge sig fast på håndfaste fortolkninger, men viser hvordan billederne også består af et raffineret spil mellem linjer og planer og kombinationen af det panoramiske og den nære detalje. Finn Terman Frederiksen bidrager med en tekst om Rings veje, Henrik Wivel om naturmetafysikken i Rings landskaber, og Thomas Lederballe om Rings tegninger. Til slut en biografi og kronologisk ordnede værktekster. Udstillingen er baseret på Kunstmuseets store Ring-samling, men også på mange lån fra museer og private, og en lang række af billederne er gengivet i kataloget.


Kunstmagasinet Janus

2007, nr. 2

af

af

Agner Frandsen

2007, nr. 2