Film / fiktion / krimi

L'ultimo Padrino


Beskrivelse


Efter arrestationen af mafiabossen overtages rollen som Godfather af den anonyme Bernardo Provenzano, der i det skjulte genopbygger organisationens magt indefra, men jages af politiets specialstyrke.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 28. okt. 2010

af

af

Frans Rasmussen

d. 28. okt. 2010

Italiensk tv-serie, der i en realistisk form viser den nye Godfather Provenzanos forsøg på at genopbygge mafiaen. En spændingsfilm, der også giver indsigt i italiensk historie. Fra 15 år.

Mafiaen er blevet svækket efter arrestationen af lederen Totó Riina. Bernardo Provenzano har overtaget rollen som den usynlige Godfather. I stedet for mord og aggressioner overfor politiet holder han lav profil med det formål at styrke organisationen indefra under Riinas fravær. Selv har han været forfulgt af politiet i 40 år, kun få kender ham, og der findes ingen billeder af ham. Men politiet opretter en specialstyrke for at finde ham.

Mafiaen er skildret på film utallige gange og i forskellige former med Coppolas trilogi som den ultimative. Instruktøren Marco Risi har tidligere lavet dokumentarfilm og tv-serier, og serien lanceres som en fortsættelse af den kendte serie fra slutningen af 1970'erne, "Corleone", som den dog hverken i historik eller form har meget til fælles med, idet skildringen af personerne her er langt mere overfladisk.

Serien har et råt og mørkt udtryk og foregiver at være drama-dokumentarisk, uden at man overbevises om, at den når nærmere sandheden om mafiaen. Den leverer underholdning og spænding i massevis, men har et problem i skildringen af hovedpersonen. Han er anonym, og man får intet at vide om hans baggrund og de grusomheder han står bag. Derfor bliver hans historie uinteressant, i modsætning til både "Corleone" og Coppolas film, hvor karaktererne står mere skarpt.



Informationer og udgaver