Korte, finurlige og fragmenterede digte i en særegen stil. Til læsere af eksperimenterende, minimalistiske digte.
Erik Helgers poetiske univers er fuld af skæve, overraskende billeder, der ikke som sådan omhandler særlige tematikker, men snarere installerer et blik på verden og de mærkværdige ting, vi mennesker går og foretager os: "for at opretholde nogle bestanddele / af livet på jorden / tæller ansigtets mørke / ikke med".
At se verden med Erik Helgers poetiske blik er ikke kedeligt. Digtene balancerer på grænsen til det absurde og uforståelige, men de syrede billeder og sammenstillinger har også deres helt egen charme og indbyggede humor som i dette digt: "kvittering / ja tak / det må du også // aftenen var så smuk / skør / som en vase // hvis sider lettede".
Helgers univers er svært sammenligneligt, men Lars Dan skriver også fragmenterede og minimalistiske digte, fx i Nøgler af fjer.