Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Laban, det lille spøgelse


Beskrivelse


Billedbog om spøgelsesbarnet Laban, der kan lide at hjælpe sin mor og som slet ikke kan finde ud af at blive et skræmmende spøgelse.

Anmeldelser (4)


Bibliotekernes vurdering

d. 19. mar. 1998

af

af

Inger Aarup-Kristensen

d. 19. mar. 1998

Bogen om spøgelset Laban udkom første gang i 1967 og kommer nu i forlagsserien Spiren. Billederne er en slags collager sammensat af figurer, revet ud i papir, og tegninger, i en nærmest barnlig streg, - en stil der kendes fra de fleste af Sandbergs bøger. Farvelægningen er forsigtig. De mest anvendte farver er gul, brun og hvid sammen med forskellige grå nuancer. Vi følger det lille spøgelse Laban under opvæksten. Faderen gør alt for at lære ham at spøge, men i stedet for at forskrække slottets prins, ender Laban med at blive prinsens bedste ven. Handlingen vil helt sikkert stadig tiltale såvel oplæsere som de 3-6 årige tilhørere, men efterspørgslen på bogen vil måske være en anelse mindre i 1998 end i 1967, da bogen nu skal konkurrere med en lang række bøger med mere iøjnefaldende illustrationer. Der vil dog stadig være mange lånere til bogen. På mit bibliotek var alle gamle eksemplarer f.eks. udlånt.


Bibliotekernes vurdering

d. 19. dec. 2018

af

af

Sus Rostrup

d. 19. dec. 2018

Siden »Hipsi-Hapsi« på Det Lille Teater har spøgelser spillet en væsentlig rolle i min 3-årige søns fantasi - og denne lidenskab er i udpræget grad blevet næret i de 14 dage jeg har haft »Laban« til anmeldelse -»Laban«, er simpelthen blevet yndlingsbogen. Festlig, skæg, sød, barok, er altsammen kendetegnende for denne billedbog, der ganske enkelt har alt, hvad en billedbog skal have. Dens charme fortryller i lige så høj grad forældrene, der skal læse op af den, som den morer ungerne. Laban, der er bange for spøgelser og derfor meget hellere vil være legekammerat med prins Bo end at være spøgelse, vil blive en elsket ven. Fra 3-års alderen og opefter.


Bibliotekernes vurdering

d. 19. dec. 2018

af

af

C. E. Hald

d. 19. dec. 2018

Laban, det lille spøgelsesbarn, har svært ved at være uhyggelig. På slottet »God-morgen-sol« skal han lære at spøge, men kan kun sige: »Hik!«, så i stedet for slotsspøgelse bliver Laban prinsens bedste legekammerat. Denne lille, charmerende spøgelsesfortælling er med både lune og tempo beskrevet i ord og billeder, så at man kan læse den for børn uden at frygte for, at de får mareridt af den. Oplæsning fra 4-8 år. Selvlæsning fra 3. klasse, hvorfor bogen bør placeres i udlån og frilæsningssæt for 3. kl.


Folkeskolen

Årg. 115, nr. 28/29 (1998)

af

af

Jens Raahauge

Årg. 115, nr. 28/29 (1998)