Som to-årig kom forfatteren med sin mor, da hun blev deporteret først til Ravensbrück og derpå til Theresienstadt. På baggrund af grundige kildestudier kan Ib Katznelson nu fortælle familiehistorien, der er dybt gribende for enhver, der interesserer sig for de danske jøders skæbne under 2. verdenskrig.
Ib Katznelson er født i 1941, og han var to år, da hans mor og far og nærmeste familie forsøgte at flygte til Sverige fra syrefabrikken på Amager i oktober 1943. I alt 26 danske jøder blev den aften forrådt og anholdt af Gestapo, og de og Ibs forældre blev deporteret til henholdsvis Sachsenhausen og Ravensbrück og siden forenet i Theresienstadt. Ib og hans forældre overlevede kz-opholdene, som man efter krigen ikke snakkede videre om. Først i 1990'erne åbnede forældrene op og begyndte at fortælle. Efter grundige arkivstudier kan Ib Katznelson nu sammenstykke familiens skæbnehistorie. I bogens forord redegør historiker Therkel Stræde for begrebet child survivor og holocausts historiografi.
Ib Katznelsons familieberetning er meget gribende, for den er på en og samme tid personlig og reflekterende med de mange kilder, historien bygger på. Det er tillige en særdeles velskrevet og medrivende bog, som har en række interessante illustrationer.
Andre erindringer bringer også vidnesbyrd fra Theresienstadt, fx Alex Eisenberg, Jytte Bornstein og Corrie og Sven Meyer.