Bøger / skønlitteratur / roman

Ladt tilbage : roman om de sidste tider


Beskrivelse


På sekunder forsvinder millioner af mennesker over hele jorden - tilfældigt udvalgte eller? Piloten Rayford og journalisten Buck leder efter sandheden, der fører mod den karismatiske Nicolae Carpathia.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 28. mar. 2001

af

af

Claus Bundgaard

d. 28. mar. 2001

Med Bibelens profetier om de sidste tider som koncept har forfatterne konstrueret en kristen science fiction-roman. 100 passagerer på et amerikansk rutefly forsvinder sporløst under flyvningen. Siden viser det sig, at fænomenet er globalt, og at de forsvundne alle har været dybt troende. Flyets pilot, der selv har mistet kone og søn, bliver hurtig klar over den religiøse sammenhæng, og sammen med en omvendt stjernereporter, sin datter og en præst kommer han på sporet af en storpolitisk plan om dannelsen af en verdensregering. Første skridt er at få deres mand indsat som generalsekretær for FN. En charmerende mand der snart viser sig som en farlig - antikrist. Efter sigende skulle romanen være en kæmpesucces i USA med over 15 millioner solgte eksemplarer. Det forstår jeg ikke. Ganske vist giver genren vide rammer, men når den bibelske reference lægges så stramt over historien, udebliver både spænding, sandsynlighed og ikke mindst indre liv. Yderligere distraheres man af et sprog, der har svært ved at slippe sit amerikanske forlæg og blive til rigtigt dansk. Handlingen skrider umådelig langsomt, og således er der foreløbig udkommet 8 bind i serien i USA. Skrevet efter samme formular som Den niende indsigt, men til et andet publikum.


Kristeligt dagblad

d. 20. apr. 2001

af

af

Lars Tjalve

d. 20. apr. 2001



Informationer og udgaver