Fin og inspirerende bog, hvor pigerne Melia og Nanna viser dig, hvordan du kan lave flotte armbånd og øreringe med perler på snor og væv. Til børn fra ca. 10 år og voksne.
Melia og Nanna er vilde med at lave smykker, og her deler de ud af deres flerårige erfaringer med at lave armbånd og øreringe af perler. De har begge en instagramprofil, som man kan følge. Bogen indledes med en kort præsentation af de to piger. Dernæst er der en oversigt over det, man skal bruge, for at lave smykkerne. Opskrifterne er inddelt i kategorierne "Armbånd på snor", "Armbånd på væv" og "Øreringe", og der er opskrifter indenfor fem sværhedsgrader. Ind imellem opskrifterne er der gode tips i små cirkler. Bagerst i bogen er en "Q&A med Nanna og Melia" og mønstre og skabeloner til perlevævsarmbånd. Til hver opskrift beskrives det punkt for punkt, hvad man gør, og der er store farvefotos, der tydeligt viser, hvad der sker trin for trin.
Det er en meget inspirerende bog med opskrifter på flotte smykker, som er lette at kaste sig ud i, men også med opskrifter, der er lidt mere avancerede, når man er øvet smykkemager. Der er også tips til, hvordan man kan tjene penge på at lave smykker. Layoutet er lækkert og vil især tiltale kreative piger.
Lignende bøger er fx Margrethes perlerPerler for små prinsesser og Perler for små prinsesser. Sidstnævnte går lidt længere ned i alderLignende bøger er fx Margrethes perler og . Sidstnævnte går lidt længere ned i alder.