Forfatteren gennemgår på en let fattelig måde de forskellige emneområder, som en lystsejler bør beherske: Bådtyper, udrustning, sejlads, elementær navigation og sikkerhedsregler. Skønt bogen egentlig ikke er skrevet for begyndere, er den alligevel anvendelig også for disse. De mange illustrationer supplerer teksten fortrinligt.