Bøger / faglitteratur til børn / forsøg

Lær om sten og mineraler


Beskrivelse


Gennemgang af krystalformer, vulkanske sten, sedimentære sten, metamorfe sten m.m. Forslag til praktiske projekter. Mange farvefotos, både som illustrationer og som instruktion til de praktiske projekter.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 7. sep. 1999

af

af

Poul Wibbert Esberg (skole)

d. 7. sep. 1999

Selv om udgangspunktet er forskelligt, er der indholdsmæssigt et overlap mellem den foreliggende bog og den nys udsendte Jordskælv og vulkaner, alene af den grund, at rigtig mange sten er af vulkansk oprindelse. Flere af de angivne forsøg er også sammenfaldende, men i den foreliggende er der en del flere, i alt 19. Fagligheden fejler ikke noget, men hvor forsøgene er af blandet sværhedsgrad og derfor har en bred målgruppe, vel fra 3.-6. klasse, så er teksten først læsbar fra 5.-6. klasse. De geologiske grundbegreber og systematikken bliver glimrende forklaret, men bogen favner bredt om både erosion, fossiler, bjergmalme, ædelsten og sten fra rummet. Der er mange fotos – frilagte som helbilleder – og de følger teksten fint. Forsøgene er vist med trin-for-trin billeder. Bogen kan ikke anvendes som håndbog i sten og mineraler, men den er velegnet både i natur/teknik og som almindelig geologisk fagbog.


Bibliotekernes vurdering

d. 7. sep. 1999

af

af

Lotte Lykke Simonsen

d. 7. sep. 1999

Jorden er fyldt med spændende sten, kostbare mineraler og smukke krystaller. Denne bog viser med flotte farvefotos og illustrative plancher hvordan du selv kan opdage og lære en masse om sten og mineraler. Hvordan dannes nye sten?, Hvorfor opstår der pludselig bjerge?, Hvad sker der når en vulkan kommer i udbrud?, Hvad er jord lavet af? og hvad laver en geolog? Disse spørgsmål giver bogen svar på, samtidig med at den også på 32 dobbeltopslag fortæller kort og klart om krystaller, sand, jord, forsteninger, fossiler, sten i rummet og m.m. Layoutmæssigt er bogen bygget op af en brødtekst, mange farverige illustrationer, billedtekster og faktabokse. Bogen indeholder yderligere også ti praktiske opgaver, som er med til at give læseren en forståelse af emnet. Bagerst i bogen et register. Vi har i børnebiblioteket andre bøger om sten og mineraler, men denne bog er vil være et farverigt og udmærket supplement, for børn fra 10 år.



Informationer og udgaver