Giardinos fremragende tidsbillede af tilværelsen i 50'ernes kommunistiske Tjekkoslovakiet er - som i bd. 1 - lige ved at aflede læserens opmærksomhed fra beretningen om den unge Jonas Fink. Og den historie er ellers spændende nok: Jonas, som på grund af sin fars "antisocialistiske virksomhed" nægtes adgang til en boglig uddannelse, arbejder i et par år som arbejdsdreng og blikkenslagerlærling. Men en dag får han ved et tilfælde tilbudt et job i en boghandel, og her får han kontakt til andre unge med litterære interesser - ikke mindst den kønne Tatiana, som Jonas straks falder for. Livet er igen værd at leve, trods de barske forhold i et land, hvor alle udspionerer alle. Giardino fortæller sin oprørende historie på en lavmælt facon og med en underspillet humor, som langt bedre end det glødende anklageskrift formår at få umenneskeligheden i det kommunistiske system til at træde i relief. Billedsiden er fortsat en udelt fornøjelse. Giardinos semi-realistiske udgave af Hergé's klare linje ses ikke smukkere udført andre steder, og tegnerens fantastisk letlæselige sideopbygning formidler indholdet med en stor gennemslagskraft. Den dæmpede farvelægning understreger fint forfatterens nedtonede indignation i et værk, som allerede nu ligner en kommende klassiker for de unge og voksne tegneserielæsere.