Bøger / faglitteratur

Læsedidaktik - efter den første læseundervisning


Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 7. juni 2010

af

af

Henrik Munch Jørgensen

d. 7. juni 2010

Vedkommende og kompetent udgivelse om systematisk læseundervisning efter den første læsekode er knækket. Bogen bør læses af lærere og læsevejledere samt være en grundbog på både læsevejleder- og læreruddannelsen.

Et stort problem i folkeskolen er ofte, at eleverne er teknisk meget dygtige læsere, men at de er dårlige indholdslæsere. Samtidig mister mange børn og unge interessen for læsning på mellemtrinnet, og deres læseudvikling går i stå. Læseforskningen viser, at den systematiske læseundervisning efter læsekoden er knækket er utilstrækkelig. Denne bog tager udgangspunkt i denne problematik. Astrid Roe gennemgår teorier om, hvad læsekompetence er, og giver idéer og inspiration til, hvordan man systematisk kan undervise i læsekompetence og læsestrategier for at gøre eleverne til bedre indholdslæsere. Derudover fortæller hun også om, hvordan man kan vurdere læsning både i dagligdagen og via tests. Det er spændende og veldokumenteret læsning om et stort problem i den danske folkeskole.

Serien Læsevejlederen's øvrige titler supplerer denne udgivelse godt.

Meget interessant og veldokumenteret bog om undervisning i læsning efter den første læsekode er knækket. Bogen bør stå på lærerbiblioteket og anvendes som grundbog på både læsevejleder- og læreruddannelsen.


Læsepædagogen

Årg. 65, nr. 1 (2017)

af

af

Helle Vaabengaard

Årg. 65, nr. 1 (2017)