Bøger / faglitteratur

Læseudvikling : bogen om ny LUS


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 28. nov. 2003

af

af

Bodil Pedersen (skole)

d. 28. nov. 2003

Denne bog giver en omfattende beskrivelse af LUS, der er et bedømmelsesværktøj med mange anvendelsesmuligheder i det pædagogiske samarbejde. Det tager udgangspunkt i lærerens samlede bedømmelseskompetence. Meget er ændret både i skolesystemet og i det daglige arbejde med læseundervisning, siden læseudviklingsskemaet blev præsenteret første gang. Derfor præsenterer bogens forfattere her LUS i et nyt lys, i et omstruktureret og udvidet perspektiv. Denne bog er opdelt i fire store hovedafsnit: Læseteori, Læseudvikling, LUS og den pædagogiske praksis og LUS i Danmark. Afslutningsvis er der referencer til udenlands litteratur, dansk litteratur, diverse skemaer og et omfattende stikordsregister. Mange kompetente fagfolk har haft andel i bearbejdningen af bogen. Det er især vigtigt at pege på det interessante og relevante afsnit om LUS i Danmark. Bogen er særdeles instruktiv og inspirerende. Til ethvert skolebibliotek, folkebibliotek og seminarier.