I denne fortsættelse af Lajla fra 1993, der byggede på en gammel, norsk fortælling, indgår på samme vis en beskrivelse af samernes liv før i tiden, og de mange stregtegninger skal ses som etoplysende supplement til denne side af bogen. Ellers er titelpersonerne centrum i to parallelle handlingsforløb, der samles til sidst, da Lajla optages i Mellets samefamilie, hvor hun forøvrigt ibd. 1 tilbragte sine første leveår. Inden da har begge børn haft nogle voldsomme oplevelser: Lajla, der overlever pesten på sit bosted, og Mellet, der ad sære veje bliver vidne i en mordsag. Detvil nok for mange læsere føles irriterende, når disse spændingskurver afbrydes af beretninger om samernes liv og færden, og når gamle historier skal fortælles, men i sin helhed er bogen værd atsatse på. Den er teknisk let læst med mange korte afsnit og en god typografi; den får samling på begivenhederne, og personskildringerne er levende og bevægende. Samtidig indflettes folketserindring om præsten Petter Dass,som nogle vil kende fra salmen:"Herre Gud. dit dyre navn og ære". Bogen kan bruges på mellemtrinnet til oplæsning, selvlæsning og som supplement til et relevantemne.