Hvem har myrdet Andreas ukendte østtyske far, og hvorfor er der så få, som har lyst at fortælle om farens liv før murens fald. Roman med historiske tråde til det gamle DDR og en lækkerbisken for alle som interesser sig for tysk historie pakket ind i en handlingsmættet slægtsfortælling.
Da evighedsstudenten Andreas modtager beskeden om at hans tyske far, som han aldrig har set, er blevet myrdet, rejser han til Berlin. Her går han sammen med kusinen Bea på jagt efter efter sandheden om farens liv i det tidligere DDR. Gennem bogen krydsklipper der mellem nutidshistorien og farens liv i det kommunistiske Tyskland. Jesper Bugge Kold debuterede i 2014 med romanen Vintermænd. "Land i datid" bygger bl.a. på en grundig research i Stasis arkiver, og er allerede blevet solgt til flere lande.
Gennem hele bogen er der et meget fint spændingsniveau og en rask fremadskridende handling, som fastholder læseren i et solidt greb. Samtidig får man som læser en grundig indføring i livet i DDR, og styrets evne til at kontrollere dets borgere. Jesper Bugge Kold har en god evne til at sætte ord på det onde helt nede i detaljen, og dermed gøre det genkendeligt for os alle.
Beskyttelseszonen af Henrik Andersen er også en fin beskrivelse af livet i DDR set fra en dansk vinkel.