Efter ideologiernes sammenbrud er kunst, kærlighed, religion og deres følelsesmæssige udtryk blevet vægtige emner. DTM har med sine kunstneriske, fintmærkende antenner sikkert pejlet sig ind itidens søgen efter et nyt ståsted. I form og indhold er valget af en brevroman, som foregår i slutningen af 80'erne og hvori der indgår selvbiografisk stof, stærkt og overbevisende. Begge harforliste ægteskaber bag sig. Hun er en følsom, kompromisløs kunstner, der lever alene i Kbh. med sine børn, han er radiofysiker, en enegænger med få venner - lever i München. De kæmper i hver deressfære for at bevare integriteten, mens kærligheden spiller sit grænseløse spil. På rejser, i musik, litteratur, kunst og religion findes den gensidige inpiration til at udvikle sig, søge dybere,nærme sig hinanden. Med sin egen glasklarhed og ærlighed i det billedskabende sprog er det lykkedes DTM at genskabe håbet om en dialog mellem mennesker, i kunstneriske processer, i venskab ogkærlighed. DTM's storepublikum vil forstå at værdsætte en moderne brevroman om kærlighedens og kønnenes kår.