Bogen henvender sig til naturvandrere på begynderniveau.
Det har ikke været muligt at finde oplysninger om forfatteren. Bogen er en naturguide eller felthåndbog for naturinteresserede i strande. Bogen gennemgår forskellige strandtyper, sten, sand, geologi og forskellige ubestemmelige ting. Det mest omfattende afsnit beskæftiger sig med dyr, herunder fisk, orm, skaller og muslinger. Endelig lidt om planter. Teksten indeholder fx beskrivelse, levevis, levested og hvordan tingene findes. Hvert emne fylder i gennemsnit 1/2 side inklusiv illustrationer i form af farvefotoer eller farvelagte tegninger i meget høj kvalitet. Sprogligt nemt forståeligt omend typografien er noget lille.
Klassikeren på området er Hvad jeg finder på stranden, 14. udgave, 2006, med 368 dyr, planter, sten og fossiler. Derudover er der Strandens dyr og planter, 2. udg. 2002. Begge er mere omfattende og dybtgående, hvor nærværende mere er henvendt til nybegyndere. Bogen ligner i udstyr og omfang de 7 allerede udgivne bind i serien Danmark natur.
Handy begynderfeltguide for standvandrere.