En ung mand fra Københavns overklasse findes brutalt myrdet i København. Men måske skal gerningsmanden ikke findes i offerets eget miljø. Sjette udgivelse i serien om "Agnes Hillstrøm". For krimilæsere.
I sjette og syvende bind om seniorefterforskeren Agnes Hillstrøm, efterforsker hun og assistenten Otto Vang endnu en række forbrydelser. I "Langt ud i skoven" bliver en ung mand fra den københavnske overklasse fundet brutalt myrdet i en andens lejlighed. En række spor tyder på, at svarene ikke kun skal findes i offerets eget miljø. Samtidig med efterforskningen konfronteres Agnes med sin fortid i forbindelse med en politiaktion i en skov på Midtsjælland. I "Jeg finder dig" er det på Strandvejen i Nordsjælland, at en rig og afdanket musikproducer findes død i sit hjem. Det er en anden forbrydelse, der har ledt politiet på sporet. Der er ikke meget hjælp at hente med opklaringen hos naboerne og Agnes' egen sideløbende efterforskning af billisten, der kørte sønnen ihjel, hjælper ikke.
Gode krimier, der ikke rummer overflødige formuleringer. De er relativt kortfattede, sammenlignet med andre krimier, men er sprogligt skarpe og spændende. De kan læses selvstændigt, men Agnes Hillstrøms personlighed udvikler sig gennem bogserien.
Minder en del om Kirsten Holsts ældre krimier.