Spil / computerspil

Lapis × labyrinth


Beskrivelse


Platformspil. Japansk platformspil i 2D. Din landsby mangler desperat penge, så du og tre andre helte fra landsbyen får som opgave at samle guld og ædelstene fra de omkringliggende grotter.

Emneord


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 28. maj 2019

af

af

Finn Christiansen

d. 28. maj 2019

Platformspil. Din landsby mangler desperat penge, så du og tre andre helte fra landsbyen får til opgave at samle guld og ædelstene fra de omkringliggende grotter. Fra 10 år.

Dette er et japansk 2D platformspil, der også indeholder JRPG-elementer. Spillets gimmick er, at du kan sammensætte et team af krigere med forskellige egenskaber, som bogstaveligt talt står på skuldrene af hinanden i kamp. I løbet af kampene kan krigerne hjælpe hinanden og bytte plads, så du kan udnytte de enkelte krigeres styrker på afgørende tidspunkter i kampene. Krigerne er såkaldte chibi, dvs. nuttede børneudgaver af voksne krigere. Der er 80 quests i alt, som udspiller sig over 220 baner. Banerne er fyldt med fantasifulde monstre og fjendtlige krigere, og hver quest slutter med en boss-kamp, som giver ekstra XP og loot. Japansk tale og engelsk tekst.

Alt i alt en fornøjelig omgang, men man skal ikke lade sig narre af spillets nuttede og barnlige stil. Der er fuld smæk på kampene, som meget hurtigt bliver kaotiske og overfyldte. Et inferno af eksplosioner, våbenlyde, damage-tal og loot, som flyver rundt om en - samtidig med, at man skal forcere platformbanerne ved hjælp af præcise spring. Sværhedsgraden er momentvis meget høj, men holder sig på den rigtige side af frustrationsgrænsen. Det tager efter sigende over 20 timer, at gennemføre spillet. Dvs. en omfattende omgang, som indimellem er lidt plaget af ensformighed. Spillet kan magtes fra 10 år. PEGI: 7 og ikon for vold.

Lignende er Rayman legends (Nintendo Switch) som også findes til PS4.